Vigtigt info til Tinglev løbet.

Til løbet i Tinglev i den kommende weekend er der kommet 76 tilmeldinger. Det er dejligt, at så mange vil deltage i vort løb.

30 er tilmeldt i Stock, 35 i Superstock og 11 i Modified.

Desværre er fordelingen ikke optimal, og vi bliver nødt til at køre i 11 grupper: 4 i Stock, 5 i Superstock og 2 i Modified.

Af erfaring ved vi, at 11 grupper ikke kan afvikles på en dag – i hvert fald ikke, hvis man vil hjem i ordentlig tid. Det dur ikke at køre søndag aften kl. 20.

Efter aftale med DRCMU har vi derfor besluttet, at der søndag morgen kun køres 1 træningsheat mod de normale 2 heat. Derved “sparer” vi over 1 time i den anden ende, så vi kan komme før hjem.

Søndagen kommer derfor til at bestå af:

– 1 træningsheat
– 3 x kvalifikation
– 3 finaler

kørt i 11 grupper – Stock ABCD, Superstock ABCDE og Modified AB.

Vi håber på jeres forståelse for beslutningen. Den er taget for jeres skyld.

I løbet af ugen kommer der mere information.

Vi glæder os til at se jer alle i Tinglev.

Mvh
Ti-Mo Tinglev Modelbilklub
Bjarne Callesen