DRCMU sommer serie for touringcar og F1.

DRCMU genoptager nu sommerløb for touringcar 1/10 el. For en del år siden var DRCMU samlings punkt for touringcar løb hen over sommeren.

Der blev kørt på parkringpladser og faste bener. Deltagerantallet var flere gange over 40 kørere, men interessen døde hen. Nu prøver Odense og Vejle klubberne, at puste nyt liv i klasserne. Der bliver 4 løb, 2 i Odense og 2 i Vejle. Der køres 2 løb i Juni og 2 løb i August. Der er ikke fast dato endnu. Klasserne bliver modified 1/10 efter DRCMU regler.

Superstock bliver med LRP eller Nosram motor 13,5 med fast timing(blinky), som vi kender fra DHI CUP. F1 kommer på programmet, der bliver med 21,5 turns motor og blinky. Dæk bliver Ride for F1, og Sorex 36 for touringcar. Regndæk er ikke fastlagt. Der bliver kval runder 3-4 og 3 finalerne. Alt efter deltager antal og vejret. Alle løb bliver søndags løb.

Klubberne bestemmer selv om der skal opkræves trænings gebyr om lørdagen. Hvert løb starter kl. 10.00. Præmier til de 3 bedste i A-finalen, plus vinderen af delfinaler. Klubberne bestemmer selv hvor mange deltagerne , der skal være for at klassen gennemføres. Sukkervand på asfalten er ikke tilladt, men dækmiddel og dækvarmer.

lostfile_jpg_3423

Det er ikke afgjort om dæk er med i start gebyret. Men de skal mærkes. Kun et sæt er tilladt pr. løb.  Er uheldet ude, er det op til løbsleder, at bestemme, hvor mange dæk, der må byttes ud.

Start gebyr er 150 kr. For hver start går 20 kr. til præmier til de tre første sammenlagt i hver klasse.

Datoer kan ændre sig, idet der skal skabes folk til løbsafvikling og køkken. Vi melder ud, så hurtigt som muligt, men reglerne ligger fast.