Corona og gearing i 2WD Sportsman

Fra 6. maj øges forsamlingsloftet til 75 personer og derfor er det besluttet, at DRCMU løb, indtil andet bliver oplyst fra myndighederne, går tilbage til det oprindelige format med træning om lørdag. Alle klasser afvikles om søndagen. Det fremgår også af indbydelsen til løbet i Tinglev.

——

Vi har modtaget mange kommentarer omkring den foreslåede max gearing i 2WD Sportsman. De fleste tilbagemeldinger har været positive. I Odense kørte man det første klubløb som test af denne gearing. Det gav meget ens omgangstider og tætte kampe på banen, og ikke mindst kom hastigheden lidt ned, som var formålet.

Vi er blevet gjort bekendt med at Xray bilen ikke kan køre med den foreslåede gearing uden, at man skal bruge Dremel og fil. Derfor har vi justeret gearingen til 7,16 og Xray ejere kan nu benytte det spurgear, som kommer med i sættet.

Ændringen vil blive tilføjet i næste opdatering af reglementet og træder i kraft fra dags dato.

Husk at få jer tilmeldt til løbet i Tinglev.

Med venlig hilsen

Ulrich